Kirkens historie

I november 1946 besluttede Rødovre sogns menighedsråd at anlægge en ny kirkegård, da kirkegården omkring Rødovre Kirke var ved at være fuldt belagt. Menighedsrådet opkøbte 7 ejendomme, som hidtil havde været drevet som landbrugsejendomme eller gartnerier. Størstedelen af jorden havde oprindeligt tilhørt en landbrugsejendom med navnet Grøndalslund.

Kirkegårdens anlæg blev projekteret af arkitekt m. a. a. Viggo Boesen.

Kirkegårdens kapel blev ligeledes tegnet af arkitekt Boesen allerede i 1948, men på grund af de herskende byggerestriktioner blev opførelsen først påbegyndt i sommeren 1951. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 7. august 1951.

Fra kapel til kirke 

Rødovre sogns menighedsråd vedtog imidlertid at lade kapellet indvie som kirke, da Rødovre voksede overordentlig stærkt i disse år, og Rødovre Kirke for længst var blevet for lille. Efter forhandlinger med daværende kirkeminister Carl Hermansen blev der udstedt en kongelig resolution af 4. december 1952, som gav tilladelse til at tage kapellet i anvendelse som kirke. Det skete søndag den 14. december 1952.

Grøndalslund sogn 

Grøndalslund havde fået sin egen kirke, men var endnu ikke et selvstændigt sogn. Kirken tjente som filialkirke til Rødovre Kirke. Den præstelige betjening blev foreløbigt foretaget af Rødovre Kirkes præster.

Først i 1958 blev Grøndalslund udskilt fra Rødovre som et selvstændigt sogn. Formanden for Rødovre sogns menighedsråd, salgschef C. E. Sørensen, blev formand for Grøndalslund sogns menighedsråd. Pastor Carl Nielsen, kaldskapellan ved Rødovre Kirke fra 1950, blev den 29. november 1957 udnævnt til sognepræst ved Grøndalslund Kirke, hvilket han var indtil sin pensionering i 1982.