Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Grøndalslund Kirke er en Grøn kirke

Grøndalslund kirke og kirkegård er en del at netværket Grøn Kirke.

Det betyder, at vi har forpligtet os på at beskytte vores klode og behandle den med omtanke og omsorg.

Dette har indflydelse på helt jordnære ting, som kirkens indkøb af dagligvarer, rengøringsartikler og arbejdsmaskiner samt kirkens håndtering af affald. Det har også indflydelse på mere overordnede beslutninger med hensyn til energiforbrug og transport, og endelig har det indflydelse på kirkens formidling både af evangeliet og menneskers ansvar for Guds skaberværk. 

Billeder fra jordens dag


Grøn kirkegård

På kirkegården har det endnu større betydning, at vi er en del af "Grøn Kirke".

Kirkegården og kirkegårdsparken er i sig selv et grønt åndehuld for både mennesker og dyr. Der er dagligt mange der besøger kirkegården, både efterladte og andre fra lokal området, der lufter hunde, går tur med barnevogn eller søger roen i naturen.

De vilde dyr har også glæde af det store grønne område. Vi har et rigt fulgeliv, der rummer både den lille rødkælk og den store rovfugl.  

Vi bruger ikke sprøjtemidler, men bekæmper ukrudt, svampe og skadedyr manuelt. Dette er af stor betydning for insektlivet på kirkegården, som igen har betydning for plantelivet.   

Ligeledes er de fleste maskiner med genopladelige batterier og vores gartnere bruger enten ladcykler eller miljøvenlige ClubCars med batteri og solcelletag. 

Hvad er Grøn Kirke?

Grøn Kirke samler og beskriver initiativer omkring miljø- og klimaudfordringerne, der blomstrer i dansk kirkeliv. De giver inspiration til, hvordan kirker, menigheder, organisationer og enkeltpersoner kan sætte klima og miljø på dagsordenen - både i den daglige praktiske hverdag og f.eks. i gudstjenestesammenhænge.

Læs mere om Grøn Kirke her

Grøn Kirke netværket blev etableret i 2008 af Klima- og miljøgruppen under Danske Kirkers Råd. Formålet er  at inspirere og motivere individer, menigheder, kirker og kirkelige organisationer til at taget et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor. Dette set fra et teologisk synspunkt, idet Gud har pålagt mennesker et ansvar for hele kloden, dens mennesker og rige plante- og dyreliv.

Grøn Kirke har opstillet 48 punkter inden for 7 kategorier. Kategorierne er følgende:

  1. Kirkens liv
  2. Kirkens information og forankring af det grønne arbejde
  3. Kirkens indkøb
  4. Kirkens energiforbrug
  5. Kirkens transport og udearealer
  6. Kirkens affald
  7. Kirkens egne tiltag

Når en kirke leve op til mindst 25 punkter og mindst to punkter i hver kategori, kan de blive registreret som Grøn Kirke.

Grøn Kirke har over 200 medlemmer blandt kirker og kirkelige organisationer i Danmark.