Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Håbet blomstrer på kirkegård

CORONAVIRUS Mere end nogensinde før er der brug for håb at klynge sig til. I Grøndalslund Kirke kan du hænge dit håb op på et træ, der giver mening.

AF ANDRÉ BENTSEN

Når frygt og uvante tanker trænger sig på, mangler mange et sted at gå hen. Både fysisk for at holde afstand til hinanden samtidig med, at vi kommer ud af vores lejligheder, og psykisk med alle vores bekymringer. 

Derfor har Grøndalslund Kirke dedikeret et træ på kirkegården til håb.

“Det havde været oplagt at kunne gå ind i kirkerummet og tænde et lys, måske bede en bøn, eller bare være stille. Det kan vi så ikke i øjeblikket og tanken med håbstræet var altså at skabe et alternativt ‘rum’ for det,” siger sognepræst Louise Helma Marinus Mouritzen.

Det der med at tænde lys, fungerer bare ikke særlig godt udendørs. Derfor fandt kirken på, at man som et alternativ kan man hænge et håbssymbol på træet. Det kan være regnbuer, hjerter, et anker, et opbyggeligt eller håbefuldt udsagn eller lige, hvad du har lyst til.

“Det kan være perleplader, tegninger, broderier.. hvad som helst, bare det udtrykker håb. -Men man kan selvfølgelig også sagtens bare komme og kigge på træet, og tage håbet til sig. Det er vigtigt at notere sig, at håb ikke er det samme som ønsker. Ønsker drejer sig om noget konkret. Håb er mere det der udefinerbare ude i horisonten, som gør at man ikke giver op, selv når det hele ser håbløst ud,” understreger Louise Helma Marinus Mouritzen. 

Katastrofe og ensomhed

Kirke- og kommunikationsmedarbejder, Signe Bang Hansen, mener, det er naturligt, at mennesker rykker sammen i krisetider.

“Det er måske det værste lige nu, at vi ikke kan følge trangen til at søge trykheden fællesskabet. Der er ikke noget som ensomheden, der kan sætte gang i katastrofetankerne. Det skulle da lige være uvisheden, som der også er rigeligt af lige nu. Håbstræet er en måde at dele budskabet om, at det nok skal gå, at det bliver godt igen,” siger Signe og fortæller, at kirken har været inspireret af bevægelsen med at hænge regnbuer i vinduerne.

.”Dertil kommer også at det gør noget ved en at gøre noget konkret. Også selvom det ikke som sådan har nytteværdi. Altså at gøre noget kreativt, eller at hænge noget på træet  eller bare det at bevæge sig fysisk et sted hen. At have et mål,” siger Louise Helma Marinus Mouritzen. 

Hun kalder kirken og kirkegården for et af de mest kærlighedsfyldte steder, man kan tænke sig til.

“Det er et sted vi går hen for at mindes dem vi elsker og det vi har haft sammen. Der er så mange gode minder og småritualer der for hverdagen til at give mening forbundet med det sted. Hvilket bedre sted at huske hinanden på, at vi stadig er her og at det blir godt igen.”

 

 

Del dette: