Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

De ni læsninger

Af sognepræst Louise Martinus Mouritzen, Grøndalslund

Adventstiden er en tid til fordybelse – noget der nemt kan blive en mangelvare i december. Det er her traditionerne kommer ind, og i kirken har vi flere af slagsen

I slutningen af 1800tallet fik en engelsk præst en god ide. Han var bekymret for englændernes drikkevaner i juletiden, og besluttede sig derfor for at prøve at engagere dem i kirken. Han planlagde derfor en særlig gudstjeneste 24. dec.

Denne gudstjeneste skulle bæres af musik og sang. I 1800tallets England havde man tradition for at gå fra dør til dør og synge julesalmer. Dette var en ren verdslig tradition, og julesangene havde intet at gøre i kirken. Men den bekymrede engelske præst, besluttede at invitere julesalmesangen indenfor. Foruden sang og musik skulle ni korte bibeltekster læses højt.  Teksterne blev udvalgt fra hele Bibelen og kom både omkring skabelse, syndefald, profetier om den kommende frelser, og sluttede af med juleevangeliet. Således skulle de afspejle menneskelivet, med dets lykker og sorger, erkendelser og forløsning.

Og som noget ganske særligt skulle teksterne ikke læses højt af præsten selv, men af lægfolk fra menigheden.

Der var altså lagt op til en helt igennem folkelig gudstjeneste.

I Danmark er det en tradition der, der har vundet udbredelse gennem de sidste 25-30 år. Og i rigtig mange kirker ligger De Ni Læsninger på en af adventssøndagene. I Grøndalslund Kirke finder gudstjenesten sted 3. søndag i advent kl 10. Også her er der lagt op til musik, sang og lægmandslæsere. Da julen er hjerternes fest er teksterne imidlertid erstattet af andre tekster, alle med for øje. Denne dag indledes gudstjenesten desuden med Luciaoptog. Også dette er i folkelighedens ånd, og det er derfor åbent for alle uanset alder, køn og hvad der ellers måtte skille os ad, at være med. Vi øver torsdag den 12. december kl. 16.30, det er bare at møde op.

Del dette: