Dåb

Hvad betyder dåben

Ved dåben takker vi Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og bliver medlem af kirken.

Barnet bliver døbt på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer vi i dåben ja til den kristne trosbekendelse. Dåben er Guds gave, som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne. 

I udgangspunktet ligger dåbshandlingen som et led i søndagens højmesse. Det er også muligt at blive døbt om lørdagen – se lørdagsdåb.

I Grøndalslund kirke er det efter 2. salme.

Selve dåbsritualet er det samme i alle folkekirker i Danmark.


Sådan foregår dåben

Når et barn skal døbes, indledes der med en lovprisning af Gud og derefter en bøn hvor vi takker Gud for dåben og barnet/-børnene.

Derefter rejser hele menigheden sig op, og præsten læser fra Bibelen -først dåbsbefalingen hvor Jesus befaler sine disciple at gå ud og døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og Jesus lover at være med de døbte alle dage, lige til verdens ende. Derefter er det den fortælling hvor Jesus siger ”Lad de små børn komme til mig..”. Fortællingen fremhæver børnenes tillid som forbillede for de voksnes tro.

Derefter sker selve dåben. Præsten tegner med fingrene et kors både foran barnets ansigt og barnets bryst spørger ”Hvad er barnets navn?”, og Gudfaderen/-moderen svarer med barnets fulde navn.

Derefter svares der på barnets vegne” ja” til trosbekendelsen. Til sidst siger man ja til spørgsmålet: ”Vil du døbes på denne tro?”

Så øser præsten tre håndfulde vand på barnets hoved, en for Gud fader, en for  Gud Søn, og en for Gud Helligånd.  Præsten velsigner til slut barnet, med Guds løfte om at være med det fra nu og til evig tid.

Efter selve dåbshandlingen beder menigheden sammen Fadervor, som er den døbtes bøn.

Som det allersidste holder præsten en kort tale til forældre og faddere om deres forpligtelser over for barnet.

Når dåbshandlingen er slut, fortsætter gudstjenesten. 

Faddere

Ved barnedåb skal man have mellem 2 og 5 faddere.De skal fungere som dåbsvidner, og det er deres ansvar sammen med forældrene at varetage barnets kristelige og kirkelige opdragelse.

Det er for mange forbundet med en stor ære og tillid at blive valgt som fadder. Både venner og familie kan være faddere, og i udgangsunktet vælges nogen, som man forventer vil være en del af barnets liv mange år frem.

Faddere skal være over konfirmationsalderen, men behøver ikke være konfirmeret. Blot skal de være døbt i den kristne tro. Der er således heller ikke krav til folkekirkemedlemskab.

Den der bærer barnet, hvis ikke det er mor eller far, kaldes en Gudmor eller Gudfar. Han eller hun er en af fadderen, og der gælder derfor samme regler som for de øvrige faddere.


Voksendåb

Man kan sagtens blive døbt selvom man ikke er barn.  Nogle bliver det for eksempel i forbindelse med konfirmationen, andre som voksne.

Ved voksendåb kræves to dåbsvidner. Det kan være venner eller familie, men ofte er det også folk fra menigheden.


Når I skal have jeres barn døbt, eller du selv ønsker at blive døbt, skal du tage kontakt til kirkekontoret.

Du er også velkommen til at kontakte en af præsterne for en samtale om dåb – også før beslutningen er taget.