Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Bæredygtige Konfirmationskjoler

Det er en stor ting at blive konfirmeret. Ved konfirmationsforberedelse hos præsten overvejes livets store spørgsmål, og de kommende konfirmander gøres åndeligt myndige. Men selve festen fylder naturligvis også meget. Der planlægges og forberedes i flere måneder før den store dag. En af de ting der fylder meget, især hos pigerne, er tøjet. Mange drømmer om og leder efter den helt rigtige konfirmationskjole, der både passer til deres stil og familiens økonomi.

Grøndalslund Sogns Menighedspleje har et projekt, hvor vi indsamler brugte konfirmationskjoler og låner dem ud til kommende konfirmander. Projektet samarbejder med alle menighedsplejerne i Rødovre, så alle konfirmander kan låne. Vi har allerede en stor samling kjoler, men vi modtager gerne flere. Der er både retro-kjoler fra 80érne og kjoler fra de sidste par sæsoner.

Vi ved, at klimaet og det at leve bæredygtigt fylder meget hos mange unge. Foruden at være meget dyre, er konfirmationskjoler heller ikke særlig bæredygtige, da de jo ofte kun bruges én dag. Ved at låne kjolen hos os, kan man altså både spare penge og være med til at passe på miljøet.

Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Signe på 2912 6616 eller sbha@km.dk.