Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Bæredygtig Konfirmation

Det er en stor ting at blive konfirmeret. Ved konfirmationsforberedelse hos præsten overvejes livets store spørgsmål, og de kommende konfirmander gøres åndeligt myndige. Men selve festen fylder naturligvis også meget. Der planlægges og forberedes i flere måneder før den store dag. En af de ting der fylder meget, især hos pigerne, er tøjet. Mange drømmer om og leder efter den helt rigtige konfirmationskjole, der både passer til deres stil og familiens økonomi.

Grøndalslund Sogns Menighedspleje har et projekt, hvor vi indsamler brugt konfirmationstøj og låner det ud til kommende konfirmander. Projektet samarbejder med alle menighedsplejerne i Rødovre, så alle konfirmander kan låne. Vi har allerede en stor samling kjoler, men kun fire set til drenge. Vi modtager gerne mere konfirmationstøj.

Det er blevet mere og mere almindeligt også at indtænke klima og bæredygtig livsstil i sine valg, og her vil vi i kirken gerne være med til at inspirere. Foruden at være meget dyre, er konfirmationstøj og især konfirmationskjoler ikke særlig klimavenlige, da de jo ofte kun bruges én dag. Ved at låne tøjet hos os, kan man altså både spare penge og være med til at passe på miljøet.

Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Signe på 2912 6616 eller sbha@km.dk.