Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Kirkegårdens historie

Grøndalslund Kirkegård blev indviet af pastor Käszner, sognepræsten ved Rødovre Kirke, i forbindelse med den første begravelse den 12. februar 1952.

Begyndelsen 
Det var behovet for en ny kirkegård i Rødovre, der førte til anlæggelsen af Grøndalslund Kirkegård. Kirkegården omkring Rødovre Kirke var i 1946 ved at være fuldt belagt. 

Derfor besluttede Rødovre sogns menighedsråd i november 1946 at anlægge en ny kirkegård. Menighedsrådet opkøbte 7 ejendomme, som hidtil havde været drevet som landbrugsejendomme eller gartnerier. Disse ejendomme havde et samlet areal på 112.000 kvadratmeter, og størstedelen af jorden havde oprindeligt tilhørt en landbrugsejendom med navnet Grøndalslund. Den samlede anskaffelsessum var på ca. 700.000 kroner, fastsat ved offentlig ekspropriation. 

I første omgang blev kun ca. halvdelen af det erhvervede område udlagt som kirkegård. De øvrige arealer, som skulle inddrages efterhånden som behov meldte sig, blev forpagtet bort til gartnerierhverv. 

Størrelsen af det samlede areal blev fastlagt i samarbejde med kommunens befolknings-statistikere, der havde vurderet, at det nye kirkegårdsareal ville være tilstrækkeligt til at dække behovet, når kommunen var fuldt udbygget med en anslået befolkning på 60.000 beboere. Det skulle senere vise sig at være for stort, dels nåede befolkningstilvæksten ikke den anslåede højde, og dels blev ligbrænding mere og mere almindeligt og kistebegravelser sjældnere. Samtidig blev der en udpræget tendens til, at folk ønskede urner gravsat i askefællesgrav frem for i individuelt erhvervede gravsteder. 

Umiddelbart op til kirkegårdens arealer havde Rødovre Kommune erhvervet et meget stort areal, som senere blev udlagt som park og blev til den nuværende Schweizerdalspark. Herved fik man et roligt og harmonisk grønt område i forlængelse af kirkegården. 

Anlæggelse 
Kirkegårdens anlæg blev projekteret af arkitekt m.a.a. Viggo Boesen i samarbejde med daværende graver ved Rødovre Kirkegård, Martin Svendsen, og anlægsarbejdet blev udført af anlægsgartner Aksel Andersen, Rødovre. 

Kirkegårdsgartner O. Gulløv Christensen blev imidlertid primus motor i udformningen af kirkegården. Han var blevet ansat på Rødovre Kirkegård i 1939 og passede Rødovre Kirkegård sammen med Svendsen. Men den 1. marts 1951 blev Gulløv Christensen ansat som graver ved Grøndalslund Kirkegård. I 1958 blev han kirkegårdsinspektør og virkede som sådan indtil 1986, hvor han gik på pension. Det må tilskrives Gulløv Christensens sagkundskab og dygtighed, at kirkegården fik det smukke og harmoniske udseende og den karakter, som den har i dag. 

I 1958-59 blev urneaskefællesgraven i hjørnet ved Schweizerdalsvej og Tårnvej projekteret af arkitekt Richard Jessen og anlagt af kirkegårdens personale under ledelse af kirkegårdsinspektøren. 

Kirkegården er blevet udvidet i flere omgange, efterhånden som behovet har vist sig. I år 2000 med den nye afdeling "O". Denne blev projekteret af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og anlagt under kirkegårdsleder Jan Nordholms tilsyn. "O" afdelingen består af urne- og kistegrave samt en askeurnefællesgrav. 

Grøndalslunden
I 2008 blev to nyeste afdelinger, S og T, færdige efter et godt samarbejde med Rødovre/Hvidovre provsti, Helsingør stift, landskabsarkitekt Jane Schul og anlægsgartnerfirmaet Anders Matthiessen. 

Vi har valgt at kalde afdeling S og T for Grøndalslunden. Grøndalslunden ligner ikke en traditionel kirkegård. Man har bevaret de egetræer, der er på området og kombineret dem med lille bassin kaldet Vandspejl. Man oplever lyset, der trænger ned til stauderne og det specielle græs, på en meget varieret måde alt efter grentætheden og årstiden.

Stiernes skarpe linjer sammen med Vandspejlets skævvridning og trædestenene i bassinet understreger det nytænkte kirkegårdsanlæg. Langs stierne i yderkanten er urnegravsteder med en marksten som gravmæle. Her vælges en sten, som familien kan få graveret hos en stenhugger. Der er stauder som fast bestanddel hele året. Foran stenen plantes i foråret stedmoder, derefter sommerblomster, og om vinteren sættes en granpude. Langs inderstierne findes urnegravsteder med plade i græs. Inde i arealet er der kistebegravelse med plade i græs og staudebevoksningen.

Da der også er tænkt på arbejdsmiljøet, er der ikke hække på arealet, udover den takshæk der er ved Vandspejlet. Af samme årsag lægges der heller ikke gran, men puder, der kan laves ved et arbejdsbord.