Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Sorggruppe

Forløbet henvender sig til alle, som bor i Rødovre uafhængigt af hvilken kirke, man tilhører.

Tidspunkt: Hver anden fredag i ulige uger klokken 13.00-15.00.

Sted: Grøndalslund Kirke, kirkerummet.

Hvis du mener, det er noget for dig, eller en der står dig nær, så kontakt
Anne på 2382 2277/ aga@km.dk eller
Louise på 2120 3352/ slk@km.dk

For dig der har mistet

Sorgen

Sorg er ikke noget, vi skal over. Det er ikke en sygdom, der skal kureres. Det er ikke en følelse, der skal fjernes. Sorg er lige så naturlig en del af vores liv, som kærlighed er. Hvis vi elsker, kommer vi nok også til at sørge, for de to hænger uløseligt sammen. Men sorgen skal være til at bære, så vi kan leve vores liv videre som pårørende, og finde glæde og mening igen.

Samtalen

Det en stor hjælp at vide, at man ikke er alene om at kæmpe med de følelser, det fører med sig. Samtidig kan det være følelser, der er svære at tale med sine nærmeste om, fordi vi er bange for at såre hinanden og gøre vores kære kede af det. Der er derfor mange, der har stor glæde af at tale med mennesker, der oplever de samme ting, som dem selv. 

Håbet

Når vi taler om sorg i kirken, er det klart, at budskabet om håbet i opstandelsen følges med sorgen over tabet til døden.

Vi indleder og afslutter altid med en bøn i sorggruppen. På den måde lægger vi noget af vores sorg i Guds hænder.

Man behøver dog ikke at have nogen religiøs tilknytning til Folkekirken for at deltage i en kirkelig sorggruppe.

Hvem

Sorggruppen ledes af sognepræst Anne Gadsbøll fra Hendriksholm Kirke og sognepræst Louise Marinus Kristensen fra Grøndalslund Kirke.

Den henvender sig til dig, der har mistet en kær inden for den senere tid, og som savner et sted at dele dine sorger og bekymringer og alt det, der tynger efter et dødsfald.

Sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor vi støtter og lytter til hinanden. Alle samtaler sker under tavshedspligt.