Grøndalslund Kirke  Tårnvej 350
2610 Rødovre
 
Menu:
Forside
Kirke og kirkegård
Kontakt præster, kordegn, kirkegård mv.
Organisation og forretningsgange mv

Aktiviteter
Gudstjenester
Møder/arrangementer

Kirkeårets traditioner
De andre traditioner

Kor
Kirkeblad
Nyhedsmail

Menighedsrådet
Menighedsrådsmøder
Links

Hvad gør jeg ved....
Fødsel og navngivning
Dåb
Konfirmation
Vielse
Bisættelse/begravelse
Sognebåndsløsere
Kirkebil
Navneændring
Ind- og udmeldelse af folkekirken




Adm-modul (kræver login)
Webmaster
Onsdage i Grøndalslund Kirke

Der er noget ganske særligt over onsdagene i Grøndalslund Kirke. Her er der lejlighed til at blive lidt klogere men bestemt også rig lejlighed til at få talt med hinanden. Derfor fastholder vi, at der er et arrangement hver onsdag. Også selv om vi nok når lidt hen på efteråret, inden vi har vores nye præst på plads. Programmet vil blive en blanding af noget nyt og de kendte arrangementer.



Salmemaraton
En maraton er normalt en kræftpræstation, hvor man løber 42 km.
Helt så hård er en salmemaraton ikke. Men faktisk er det gang på gang blevet bevist, at det er utroligt sundt for krop og sjæl at synge.
Det er altså både til gavn og til glæde at vi i efteråret 2010 begynder på at synge os igennem det, vi danskere tit omtaler som ”verdens bedste salmebog”
Hver gang vil blive indledt med en kort forklaring af, hvilket afsnit af salmebogen vi er nået til. Og hver salme vil få nogle få ord med på vejen, enten om teksten eller melodien, inden vi synger den. Der vil dog også blive en god pause undervejs, hvor man styrke stemmen med lidt kaffe og lidt brød.
Det kræver ingen særlige forkundskaber at være med i Salmemaraton, og der forventes ingen forberedelse fra deltagernes side. Man skal bare komme, synge eller lytte og nyde den dejlige musik og de smukke tekster.
Hvis man har lyst til at gøre lidt mere end bare at synge, kan man evt. låne eller købe bogen: ”Salmemaraton” af Peter Birch og Lars Sømod. Bogen er udkommet på det kgl. Vajsenshus’ forlag i 2008

Sangplanen for efteråret 2010:
onsdag d. 8. september kl. 14: 1. etape: Indføring og DDS nr. 1-20 (Lovsange)
onsdag d. 6. oktober kl. 14: 2. etape: DDS nr. 21-40 (”Skabelse og forsyn”)
onsdag d. 10. november kl. 14: 3. etape: DDS nr. 41-60 (”Guds omsorg”)
onsdag d. 1. december kl. 14: 4. etape: DDS nr. 61-80 (”Jesus Kristus” og ”Tidens fylde”)


Studiekreds om Davids salmer
En del af vore danske salmer har hentet inspiration fra Salmernes Bog i Bibelen. Der er f.eks. Grundtvigs salme: ”Som tørstig hjort monne skrige”, der er skrevet over Davids salme 42 og 43. Andre Davidssalmer bliver brugt flittigt som læsning Her kan nævnes salme 23, der indledes med ordene: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød”. Men mange af Davids salmer lever et lidt glemt liv. Måske fordi de er for lange. Måske fordi de ikke rigtigt siger os noget. Eller måske ganske enkelt fordi vi aldrig har hørt dem eller læst dem. Davids salmer har dog igennem tiderne været en stor inspiration, og de rummer ord, begreber og sætninger, som vi trækker på også i vores tid. Salme 22 indledes f.eks. med ordene: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”. Disse ord var iflg. Matthæus nogle af de sidste Jesus råbte, mens han hang på korset. Ordenen genfinder vi også i Hans Anker Jørgensens salme fra 1993, der har de samme ord som fast indledning til hvert af de 7 vers.

I løbet at studiekredsen vil vi se lidt på, hvem David egentligt var, og hvorfor han bliver set som salmernes fader. Vi vil også se lidt på, hvad en salme er og hvad den (muligvis) er blevet brugt oprindeligt. Der skal også kastes et blik på, hvordan salmerne er blevet brugt siden deres fødsels, og hvordan vi som moderne mennesker kan bruge dem i dag. I løbet af studiekredsen vil vi nå omkring alle 150 salmer. Nogle af salmerne vil vi dog bruge mere tid på end andre. Udbyttet af studiekredsen vil derfor blive størst, hvis man har læst på dagens salmer inden hver gang.

Undervisningsplan med oversigt over, hvilke salmer vi gennemgå, vil kunne hentes på kordegnens kontor fra onsdag d. 18. august. Samme dag vil planen også blive lagt på hjemmesiden. Alle salmer vil blive gennemgået i den udgave de har i den danske oversættelse af Bibelen fra 1992.

Mødeplan for studiekreds om Davids Salmer:
onsdag d. 1. september kl. 14.
onsdag d. 29. september kl. 14.
onsdag d. 3. november kl. 14.


Studiekreds om ”Vores tro anno 2010”
Må en mand gifte sig med en anden mand? Bliver vi alle frelst eller er det kun nogen af os? Behøver vi at gå i kirke, eller er det ok bare at have sin egen tro derhjemme?

Vores kristne tro rejser en række gode spørgsmål, som man kan få mange timer til at gå med at diskutere. I løbet af studiekredsen vil vi prøve at komme lidt tættere på et svar. Vi vil se hvad Bibelen siger om emnet – hvis det siger noget. Vi vil se, hvad danske og udenlandske tænkere har sagt om emnet. Og vi vil give os god tid til at tale om emnet. Målet er ikke at blive enige, men at få et godt fundament til at stå på når man gør sig sine overvejelser. Der vil være lidt læsestof fra gang til gang, så man har mulighed for at forberede sig. Emnerne vil dog ikke ligge fast fra begyndelsen, men hver gang forsøge at sætte fokus på noget af det, der bliver debatteret i aviser og andre steder.

Emne og læsestof til første gang kan hentes på kordegnekontoret fra onsdag d. 18. august. Samme dag vil emnet også fremgå af hjemmesiden

Mødeplan for studiekreds om ”Vores tro anno 2010”
onsdag d. 15. september kl. 14.
onsdag d. 13. oktober kl. 14.
onsdag d. 24. november kl. 14.


Onsdagsandagter
Kniber det med at komme op til gudstjenester om søndagen. Eller har du bare lyst til en lille stund med læsning fra Bibelen, bøn og salmesang. Så er onsdagsandagterne måske noget for dig. I dette efterår fortsætter vi vores læsning af Johannesevangeliet, men de enkelte andagter er uafhængige af hinanden. Man kan altså sagtens møde op blot en enkelt gang eller en gang i mellem.

Andagten vare ca. 30. min, og efter andagten er man meget velkommen til at gå med i Sognegården, hvor der vil være lidt at spise samt god tid til at få talt sammen.

Plan over onsdagsandagter for efteråret:
onsdag d. 22. september kl. 11
onsdag d. 27. oktober kl. 11

Grøndalslund Kirkes hjemmeside