Forside
Kirke og kirkegård
Kontakt præster, kordegn, kirkegård mv.
Organisation og forretningsgange mv
Aktiviteter
Gudstjenester
Møder/arrangementer
Kirkeårets traditioner
De andre traditioner
Kor
Kirkeblad
Nyhedsmail
Menighedsrådet
Menighedsrådsmøder
Links
Hvad gør jeg ved....
Fødsel og navngivning
Dåb
Konfirmation
Vielse
Bisættelse/begravelse
Sognebåndsløsere
Kirkebil
Navneændring
Ind- og udmeldelse af folkekirken
Adm-modul (kræver login)
Webmaster
|
| |
Grøndalslund Kirke
Grøndalslund Kirke blev indviet søndag den 14. december 1952 af biskop H. Fuglsang-Damgaard.
Kirkens inventar og udsmykning
Grøndalslund Kirke er opført af røde håndstrøgne sten, og det store tegltag går ca. 3 m uden for ydermurene, hvorved der skabes overdækkede læpladser på de 3 af bygningens sider.
 |
Kirkeklokken er anbragt i en åben klokkestabel, som er udført af ca. 10 m lange granstammer og dækket med et tegltag. Kirkeklokken har følgende inskription:
"I går vi kom, i morgen alt er vore dage sammentalt" (Den danske Salmebog nr. 486 vers. 2).
|
Den kunstneriske udsmykning blev udført i et samarbejde mellem arkitekt Boesen og kunstmaleren Poul Henrik Jensen bistået af keramikeren Anker Nørregaard.
Glasmaleriet over alteret er det, der gør kirken til netop Grøndalslund Kirke.
 |
Motivet er Lazarus`s opvækkelse. Det nederste felt fremstiller enkens søn i Nain. Højden på glasmaleriet er 3,56 m og bredden er 2,16 m. Det er udført af maleren Poul Henrik Jensen.
|
Prædikestolens 4 malede felter forestiller de 4 evangelistsymboler.
Døbefontens 3 felter illustrerer Treenighedens symboler. Hånden symboliserer Gud Fader, fisken Jesus Kristus, Guds søn, og luen er en metafor for Helligånden.
Orgelet er bygget af Frobenius & Sønner i Lyngby og blev opstillet i september 1953. Det blev udvidet i 1964 med tre stemmer og har nu 11 stemmer.
Begyndelsen
I november 1946 besluttede Rødovre sogns menighedsråd at anlægge en ny kirkegård, da kirkegården omkring Rødovre Kirke var ved at være fuldt belagt. Menighedsrådet opkøbte 7 ejendomme, som hidtil havde været drevet som landbrugsejendomme eller gartnerier. Størstedelen af jorden havde oprindeligt tilhørt en landbrugsejendom med navnet Grøndalslund.
Kirkegårdens anlæg blev projekteret af arkitekt m. a. a. Viggo Boesen.
Kirkegården kapel blev ligeledes tegnet af arkitekt Boesen allerede i 1948, men på grund af de herskende byggerestriktioner blev opførelsen først påbegyndt i sommeren 1951. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 7. august 1951.
Fra kapel til kirke
Rødovre sogns menighedsråd vedtog imidlertid at lade kapellet indvie som kirke, da Rødovre voksede overordentlig stærkt i disse år, og Rødovre Kirke for længst var blevet for lille. Efter forhandlinger med daværende kirkeminister Carl Hermansen blev der udstedt en kongelig resolution af 4. december 1952, som gav tilladelse til at tage kapellet i anvendelse som kirke. Det skete søndag den 14. december 1952.
Grøndalslund sogn
Grøndalslund havde fået sin egen kirke, men var endnu ikke et selvstændigt sogn. Kirken tjente som filialkirke til Rødovre Kirke. Den præstelige betjening blev foreløbigt foretaget af Rødovre Kirkes præster.
Først i 1958 blev Grøndalslund udskilt fra Rødovre som et selvstændigt sogn. Formanden for Rødovre sogns menighedsråd, salgschef C. E. Sørensen, blev formand for Grøndalslund sogns menighedsråd. Pastor Carl Nielsen, kaldskapellan ved Rødovre Kirke fra 1950, blev den 29. november 1957 udnævnt til sognepræst ved Grøndalslund Kirke, hvilket han var indtil sin pensionering i 1982.
|
|
Kirke og kirkegård
Adresser
Vedtægt
Fællesgrave
Kirkens historie
Kirkegårdens historie
Kirkegårdsparken
Tilbage
|